Automatisering og Visualisering.
Datastrategi, Roadmap og Implementering.

Jeg er en uafhængig rådgiver og specialist, og har 25+ års erfaring med udvikling af værdiskabende og intelligente løsninger der hjælper virksomheder med at digitalisere, automatisere og skabe overblik.

Hvad skal vi arbejde sammen om?

Et projekt mig starter oftest med en afklaring, hvor vi gennemgår jeres behov og nuværende processer på et overordnet plan. Derefter kommer der en analyse af systemer og processer, og efterfølgende implementering. Jeg hjælper med digitalisering og automatisering indenfor 5 overordnede områder:

Datastrategi og roadmap

Jeg hjælper jer med at lægge virksomhedens datastrategi, og sikrer at den passer ind i den overordnede strategi. Datastrategien indeholder analyse af jeres nuværende situation, og giver anbefalinger til systemlandskab, dataprocesser, dataindsamling og visualisering som optegnes i et roadmap, som giver en klar køreplan for hvad der skal gøres på den korte, mellem og lange bane.

Automatisering af dataprocesser

Jeg elsker at hjælpe med at automatisere manuelle processer, i så høj grad som muligt, så hverdagen bliver nemmere. Manuelle processer er tidskrævende, utilfredsstillende, og kan introducere fejl og dobbeltarbejde. Jeg kan rådgive jer omkring mulighederne, og implementere, og har en bred erfaring med både no-code platforme og kontorrobotter.

Visualisering og rapportering

Jeg kan hjælpe med at visualisere jeres data, i form af dashboards, som automatisk holdes opdateret, og som I kan bruge til at skabe overblik og styre forretningen efter. På den måde kan I nemt sikre at alle relevante i organisationen, direktionen og bestyrelsen kan følge med. Månedsrapportering bliver lige pludselig til en dagligt og altid opdateret levende rapport som kan bruges som styreredskab.

Implementering og ledelse

Jeg kan hjælpe med aktivering og implementering, da jeg har mange års erfaring med forskellige systemer og værktøjer. Eller jeg kan hjælpe med at styre jeres eksisterende team eller partnere gennem implementeringen for at sikre at der leves op til virksomhedens strategi. Det er et godt match hvis I ikke selv har kompentencer in-house, og vil i gang hurtigst muligt med at få digitaliseringen til at skabe resultater. Jeg tilbyder også træning af medarbejdere.

Produktudvikling og styring

Jeg har udviklet software professionelt i mere end 25 år, og kan hjælpe jer med at udvikle jeres digitale platform, og styre jeres udvikling, så løsningen og jeres fundament fungerer og skalerer. Jeg kan agere som produktchef, eller produktejer, og indgå i jeres team og hjælpe med at styre slagets gang for sikre fremdrift og retning for jeres digitalisering og udvikling og jeres digitale platform.

Hvordan kan vi arbejde sammen?

Jeg giver uafhængig rådgivning, og har ikke noget produkt jeg skal sælge. Et projekt i samarbejde med mig starter oftest med et afklaringsforløb, hvor vi gennemgår jeres behov og nuværende processer på et overordnet plan. Derefter kommer der detaljeret en analyse af systemer og processer, og efterfølgende implementering. Der er forskellige muligheder for samarbejde, og tag gerne kontakt til mig for at høre nærmere.

Afklaringsforløb

Afklaringsforløb og analyse som ekstern og uafhængig konsulent, hvor vi sammen:

  • Kortlægger jeres kunderejse
  • Kortlægger jeres dataprocesser
  • Kortlægger systemlandskab
  • Kortlægger konverteringer
  • Udvælger målepunkter og mål

Projektforløb

Enkeltstående projekt, fra analyse til implementering, hvor vi sammen:

  • Gennemfører et afklaringsforløb med analyse
  • Lægger jeres datastrategi
  • Udarbejder hvad der skal gøre først og hvad der giver mest effekt
  • Beskriver hvad der gøres på den korte bane, på mellembane og på den lange bane
  • Implementerer jeres løsning der passer til jeres behov, eller leder implementeringen i samarbejde med leverandører

Rådgiver

Længere tilknytning med fast allokerede timer, som f.eks. ansvarlig for implementering, eller som rådgiver og sparringspartner for ledelse i forhold til retning og datastrategi.

Pay-as-you-go

Eller en løs tilknytning med klippekort, eller pay-as-you-go, alt efter jeres behov og budget.

Projekter og Løsninger

Jeg arbejder på nogle forskellige projekter og løsninger der bygger op omkring mit arbejde som uafhængig rådgiver, og som giver de kunder og partnere jeg arbejder sammen med nogle simple og effektive løsninger. Nedenstående er to løsninger jeg har udviklet, og som jeg aktivt vedligeholder.

Jeg har udviklet en platform til at håndtere authorization og authentication mod forskellige online services, som Facebook, Google Analytics Data API, BigQuery, LinkedIn, m.fl., for at gøre det både nemmere og billigere for mine samarbejdspartnere og kunder at kunne integrere data fra disse online services ind i deres dataprocesser.

Jeg er ofte stødt på at andre online løsninger der tilbyder en lignende service har en meget ufleksibelt tilgang til både det inkludere scope og det kommercielle, og ud fra det blev moaner. connect født.

Platformen sørger også for at automatisk forny authorisation mod de bagvedliggende platforme, og på sigt vil den her platform udvikle sig til også at kunne agere som proxy for API'erne for de online services der understøttes.

Jeg har udviklet et analyseværktøj, som er en motor til at lave spørgerammer og indsamle svar fra respondenter i en virksomhed. Det bruger bl.a. Power BI til dybdegående analyser af svar-data.

Det bliver bl.a. brugt til Messbarometeret, som er et online værktøj der afdækker en virksomheds score på 9 vigtige dyder, suppleret med en række spørgsmål omkring samarbejde på tværs af afdelinger og kunder samt hidtidige evne til at implementere de transformationer og ændringer, I planlægger at gøre.

Resultatet bruges til at vurdere om der er behov for at styrke forretningen, og i givet fald, på hvilke områder der skal sættes ind. Det dækker bl.a. over salg og marketing, og hvordan data og digitalisering kan bruges til at understøtte vækst.

Anbefalinger

Jeg har arbejdet med mange forskellige cases gennem som selvstændig konsulent, teknisk direktør, salgsdirektør og har altid fået gode anbefalinger fra både kollegaer, samarbejdspartnere og kunder.

I samarbejde med messbar

messbar havde de rette kompetencer og skabte lynhurtigt indblik i vores forretning. Vi fik allerede fra første møde en dybdegående sparring omkring vores behov, og indenfor kort tid havde messbar udarbejdet mock-ups af de nødvendige dashboards og nøgletal baseret på data på tværs af systemer. I dag har vi et altid opdateret værktøj, som vi bruger til afrapportering til direktionen af performance i salg og marketing samt til at skabe det væsentlige link mellem marketingsindsatser og salg. Et værktøj der effektivt understøtter ledelsen af vores internationale salgsorganisationer og marketing.

Kristoffer Buhl Larsen

Group Director, Primo A/S

Projektet med messbar har været en fornøjelse fra start til slut. Det har været et godt samarbejde, og messbars evne til at stille de rigtige spørgsmål og sammen med os finde svarene, har givet nye værdifulde indsigter, som vi for alvor kan bruge til noget. Jeg har altid vidst, at der var guld i vores data. Nu er det blevet gravet frem og gør virkelig en forskel på tværs af vores marketing- og salgsindsatser.

Søren Madsen

Adm. direktør, World of Adventure A/S

Vi havde behov for at finde ud af, hvad vi skulle stille op med Google Analytics. Messbar har været en pålidelig sparringspartner og hjulpet os med både at give et beslutningsgrundlag og med at få det nye webanalyse til at køre. Det har sparet os for en masse tidsspilde og frustrationer. I dag får vi langt bedre indsigter om brugernes adfærd og vi får også anerkendende nik fra kolleger, når de hører, at vi har løst problemet med Google Analytics i god tid.

Christian Schou Jensen

Kommunikations- & marketingmedarbejder, Fonden Langelands Elforsyning

Partnere

Nedenstående partnere arbejder jeg sammen med i forbindelse med at kunne levere større projekter, som dækker flere behov hos de kunder jeg arbejder for.

Jeg er en del af konsulenthuset Messbar ApS, og hjælper virksomheder med at skabe resultater retning og fremdrift i deres marketings- og salgsarbejde. Messbar sikrer at virksomheder målbart og mærkbart får større effekt af deres indsats.

Med en analytisk, systematisk og datadrevet tilgang sørger vi for, at din virksomheds marketing- og salgsindsats nytter noget og flytter noget. Vi er et konsulenthus med fire erfarne konsulenter, der bidrager til den totale og optimale løsning ved at kigge på salg, marketing, data og organisationsudvikling. Vi tror på, at ægte forandring vokser indefra og er med dig hele vejen, når du vil omstille forretningen og gøre det rigtigt.

Kontakt

Udfyld formularen, og lad os finde ud af hvordan vi kommer videre sammen. Du er også velkommen til at ringe, eller fange mig på LinkedIn.

Scroll to top